Fadandel - Vores ærkedanske bøgerøg lagret på oloroso sherry fad

Fadandel - Vores ærkedanske bøgerøg lagret på oloroso sherry fad

Almindelig pris4.500,00 kr
/
Inkl. moms. Forsendelse beregnes ved kassen.
  • På lager
  • Flere på vej

For os er kombinationen bøgerøg og oloroso sherryfade helt magisk! Den er blevet vores signatur og har været med til at sætte både Thy og Danmark på whisky-verdenskortet.

Nu kan du blive medejer af dit helt eget unikke fad bøgerøgede single malt whisky, som skal lagre på et lille oloroso sherry fad i 4-5 år i vores lager og tappes ved fadstyrke.

Oloroso fadet er 60 liter og giver intense noter af tørrede frugter, nødder og en god vinøs sødme til den røgede whisky.

Fadene bliver fyldt d. 6. september 2026.

Andel: 6 liter per andel / min. 8 flasker á 50 cl fadstyrke.
Alkohol ved påfyldning: 59,5 % vol
Forventet alder: 4-5 år
Påfyldningsdato: 6. september 2026
Forventet aftapning: 2030-31
Korn: 100 % bøgerøget malt, Laureate byg (høst 2025)
Fad: Oloroso sherry cask
Fadstørrelse: 60 liter

Er du også spændt på at følge udviklingen af dit eget fad bøgerøgede single malt whisky?

Som fadejer kan du se frem til et lille ’whiskyeventyr’ fyldt med tilbud og oplevelser her på destilleriet. Bliv en del af vores fællesskab. Inviter dine bedste venner eller familien med. Vi fylder fadene den 6. september. 

Du bliver en del af vores fadejer-venner

Som ejer af et fad hos Thy whisky er du noget særligt. Det er meget mere end whiskyen du køber. Undervejs i lagringen inviterer vi dig til fadejerdage. Her er vi typisk 2-300 glade venner samlet. Vi hygger, nørder og smager på den whisky, vi sammen er ved at lave.

Når du har købt din andel er alt betalt. Fadejerdagene, samples, tapning, afgifter og forsikring er en del af andelen. Henter du selv flaskerne til en fadejerdag, skal du ikke engang betale fragten for flaskerne.

Magien opstår når bøgerøg og oloroso sherry fade mødes

For os danskere føles bøgerøg dybt genkendelig. I det øjeblik du sætter næsen til et glas af vores bøgerøgede whisky, mødes du af en varm, blid og indbydende røg — som at sidde foran en pejs eller fange duften af et røgeri ved vestkysten eller et fjernt lejrbål i bøgeskoven.

Når den olierede og varmende bøgerøg møder de vinøse og sødmefulde toner fra oloroso sherry og får lov til at lagre og modnes på fadet, opstår en usædvanlig sødmefuld og fyldig (“meaty”) dybde i whiskyen, som er meget indbydende, også for mange der ellers ikke er vilde med peated whisky.

I whiskyens verden er røg ofte lig med tørv. Men røg kan smage af meget andet. I Danmark har vi en lang tradition for at bruge bøgetræ i røgerier. Det giver en mildere, rundere og mere genkendelig røg. Det er den tradition, vi trækker ind i vores whisky.

Her er alle detaljerne om denne fadandel

Fadejerdage
Fadfyldning: 6. september 2026
2. år: 3. september 2028
3. år: 2. september 2029
4. år: 1. september 2030
Korn
Kornsort: Laurate byg
Høst: 2025
Dyrket på: Gyrup Gård, Thy
Malt og røg
100 %: Bøgereøget malt
Røgintensitet: Mellem-høj
Destillation
Destillationsapparat: Müller 1000 liter hos Thy Whisky
Metode: Enkelt destillation
Vand og gæring
Vand: Grundvand fra Gyrup
Gær: M1 Distillers Yeast
Gæringstid: 4-6 dage
Fadtype
Type: Oloroso sherry
Fill: 1st
Volumen: 60 liter
Oprindelse: Toneleria J. L. Rodrigues
6 liter per andel

Når fadet er færdig tappes fadet. Du modtager herefter din andel af flaskerne. Du kan enten hente flaskerne selv, eller vi kan sende dem til dig.

Book Rundvisning og smagning
Besøg os og oplev hele produktionen
Book Plads idag
Bliv fadejer
Følg fadenes udvikling
Lær om fadejerprogrammet Se ledige fadandele

Du kiggede tidligere på