Bliv medejer af et Thy Whisky fad og skab din egen økologiske danske single malt whisky. Vær med når vi fylder fadet, følg udviklingen og nyd resultatet med dine egne flasker Thy Whisky.
KØB DIN FADANDEL
To gange om året udbyder vi nye tønder i fadandele, som vi fylder til fadejerdagene i januar og september.
Vi sætter en forventet lagringstid ud fra typen af new make samt typen og størrelsen af fadene. Du bliver inviteret til fadejerdage fire gange undervejs, hvor vi smager på dit fad.
FADANDELE I TYSKLAND
Bor du i Tyskland og har svært ved at deltage i fadejerdagene her i Thy?
Så har du mulighed for at købe en andel på et af vores ‘tyske’ fade, og deltage i de årlige fadejerevents i udvalgte tyske byer i stedet. De færdige flasker leveres til dig i Tyskland. Konceptet og prisen er den samme. Nye ‘tyske’ fade fyldes én gang om året.
DIT EGET FAD
Når du køber dit eget fad vælger du frit din fadtype og størrelse, typen af new make og den tilsigtede alder.
Du kan arrangere besøg hele vejen gennem lagringen, og det er i sidste ende dig, der beslutter, hvornår whiskyen er klar, og om vi skal flaske whiskyen ved fadstyrke eller en lavere alkoholvolumen.
Dette bliver virkeligt din egen whisky!
Hver andel giver adgang til vores ekslusive fadejerdage.
I alt fire gange undervejs i lagringen inviterer vi dig til en dag, hvor vi kan dykke lidt længere ind i whiskyens verden.
Du møder andre fadejere, vi smager på fadets udvikling, og sammen nørder vi lidt ekstra med udvalgte smagsprøver fra fade og flasker. Fadejerdagene er dage, vi ser frem til.
NEW MAKE: | Fx 6 liter økologisk new make ved 59,5-63,5 % vol. |
CERTIFIKAT: | Udstedes for hver andel efter fadet er fyldt. |
FADPRØVER: | Tre fadprøver undervejs, som du kan hente på destilleriet. |
FADEJERDAGE: | Gratis adgang for 2 til fadejerdagene |
LAGRING: | Fx 5 år (afhænger af fad) |
TAPNING: | Vi tapper den færdige whisky på fadstyrke |
LEVERING: | Fri levering af den færdige whisky til din adresse i Danmark. |
ØVRIGT: | Forsikring, afgifter og moms er betalt. Ingen ekstra omkostninger. |
Hvert fadejerfad ender som en unik enkeltfadsaftapning af Thy Whisky
- altid ved fadstyrke.
De færdige flasker tappes i vores flaske med en unik grøn etiket for hvert enkelt fad.
På etiketten skriver vi alle informationer om whiskyen tilblivelse. Hvor kornet til whiskyen er dyrket, hvilken malt der er brugt, hvilken tønde der er brugt og hvornår den fyldt og aftappet mv. Så har du altid dokumentationen for din helt egen Thy Whisky lige ved hånden.