Double Cask: 664+1036
Denne dobbelt-fads aftapning på fadstyrke er en frugtig, sødmefuld og lidt ekstra røget version af vores bøgerøgede signatur whisky ‘Bøg’.
Whiskyen er sammensat af to særligt intense sherryfade med en god bøgerøg, udvalgt af en kreds af vores forhandlere under en fælles fadudvælgelse på destilleriet. Begge fade har været omfadede fra friske sherryfade, hvilket har givet et ekstra markant aftryk af dybe frugtige aromaer og varme krydderier fra sherrytræet, med noter af tørret frugt, varm kakao og et ulmende lag af bålrøg.
Aftapningen er tappet med sort etiket, en etiket vi normalt forbeholder private aftapninger, som en markering af den særlige proces og det tætte samarbejde med forhandlerne bag denne udvælgelse.
- På lager
- Flere på vej