Knæk Cancer-fad (incl smagning med Jim Murray)

Vi håber, at den opmærksomhed der er om vores whisky lige nu, kan være med til at hjælpe Kræftsagen. Vi har lige haft kræften tæt inde på livet her i familien. Vi skylder det danske sundhedsvæsen en kæmpe tak.

Derfor donerer vi et 100 liters whiskyfad, som en dag om 5-6 år bliver til 200 flasker Thy Whisky. Fadet sælges på auktion til højst-bydende og hele beløbet doneres til Knæk Cancer.

Jim Murray har tilbudt, at lave en privat whiskysmagning til vinderen af fadet – så der er virkeligt noget på spil her.

Tusind tak til Henrik og Ulrich fra Whisky.dk for at hjælpe med at dette kan ske!
Vi håber, at den opmærksomhed der er om Thy Whisky lige nu, kan være med til at hjælpe Kræftsagen.

Thy Whisky har derfor besluttet at donere et 100 liters whiskyfad, som en dag om 4-6 år kan blive til 200 flasker Thy Whisky. Dermed håber vi, at vi sammen kan rejse et bidrag til kampen mod kræft.

Fadet auktioneres til højstbydende på Whisky.dks auktionsside, op til Knæk Cancer showet på TV2. Det højest budte beløb ved hammerslag, doneres til Knæk Cancer.

Er du ikke selv interesseret i at byde, kan du hjælpe os, ved at sprede budskabet til virksomheder, whiskyklubber eller privatpersoner som gerne vil lave en whisky-investering med et godt formål.

Selveste Jim Murray har tilbudt at lave en privat whiskysmagning til vinderen af fadet – så der er virkeligt noget på spil her.

Whiskyfadet:

Det bliver dit helt eget whiskyfad – et 100 liter stort 2nd-fill oloroso sherryfad, som fyldes med et økologisk destillat lavet af Thy Whisky, fra kornet blev sået til flasken tappes. Fadet fyldes med 100 liter destillat, med en alkoholstyrke på 63.5% vol. Efter 4-6 års lagring tappes flaskerne til ca. 200 flasker. Alkoholstyrken vil afhænge af fordampningen (Angel’s Share).

Du er velkommen til at være med til fyldning og tapning af fadet, ligesom du tre gange undervejs i lagringen kan få en prøve, og følge fadets udvikling.

Jim Murray rejser efter aftale med ejeren af fadet og Thy Whisky til Danmark, for at give en privat whiskysmagning til vinderen af auktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Ring til Andreas hos Thy Whisky (22754819) for spørgsmål om fadet eller til Henrik hos Whisky.dk (20813743) for spørgsmål om auktionen.

Læs mere om vores private fade her