Beskrivelse
Hvad får du:
– Gåtur fra Stenbjerg til Thy Whisky (valgfri)
– Whiskysmagning med 9 whiskyer
– Øko middag med grillede bøffer og tilbehør fra Stenbjerg Kro (Drikkevarer tilkøbes).
– After dinner cocktail
– Åben bar, god musik og hygge efter middagen
– Bus tilbage til Stenbjerg Kro
– Overnatning på Stenbjerg Kro (Valgfrit tilkøb)
Program:
Søndag den 5. juni, kl. 13 – 20.30
Kl 13-14: Ankomst og checkin ved Stenbjerg Kro. Herefter vandretur til Thy Whisky (valgfri)
Kl 16: Whiskysmagning og middag hos Thy Whisky.
Kl 20.30: Afslutning og transport til Stenbjerg Kro.
Start med en gåtur:
Udnyt muligheden til at få en gåtur sammen. Turen er på ca. 8 km. I kommer igennem både Nationalparkens plantager, hede, og kornmarker på vejen. Det tager ca 1,5 time at gå ruten, men mon ikke I får lyst til at stoppe på og nyde udsigten undervejs, så regn med lidt mere tid, for at være sikre på at kunne være fremme til vi starter kl 16. Der er ingen guide på turen. Men I får udleveret en et kort og en forfriskning ved Stenbjerg Kro, når I starter turen. Husk gode sko og påklædning efter vejret.
Whiskysmagning og middag:
Klokken 16 samles vi her hos Thy Whisky (Gyrupvej 14, 7752 Snedsted). Vi har lavet et vildt smageprogram for jer, hvor vi skal igennem ikke mindre end 9 forskellige whiskyer. Vi slutter af med en cocktail inden vi sætter os til bords. Menuen er simpel: En god økologisk bøf af gårdens dyr og lækker frisk tilbehør fra Stenbjerg Kro. Det bliver en hyggelig aften, hvor der også bliver lejlighed til at få en hyggelig snak med de andre deltagere og os.
Whiskysmagningen
Vi finder nogle helt særlige whiskyer frem til anledningen.
– 3 af de gamle – nogle af de første 10 aftapninger af Thy Whisky
– 3 af de nye – nogle af aftapningerne fra de sidste par år.
– 3 af fra tønderne – nogle af de lovende fade fra fadlageret, unge og gamle
Overnatning (valgfrit tilkøb):
Hvis I ønsker det, kan der bookes overnatning hos Stenbjerg Kro og Camping.
– Dobbeltværelse med morgenmad, Pris 895,- kr for 2 personer.
– Bungalow med 3-5 personer incl morgenmad. Pris 1395,- kr for 2 personer + 175 kr for hver ekstra person.
– Telt eller campingvogn på campingspladsen i Stenbjerg. Pris 60 kr per person.
Butik:
Vores butik er åben i forbindelse med arrangementet.