Bliv medejer af et Thy Whisky-fad og skab din egen økologiske danske single malt whisky. Vær med, når vi fylder fadet, følg udviklingen, og nyd resultatet med dine egne flasker Thy Whisky, når vi tapper fadet efter fem år.
Nogle gange går eksperimenter godt. Rigtig godt. For snart 5 år siden forsøgte vi os med ny type ’karamel’ destillat på destillationskedlen. De første fade vi fyldte, blev til vores 4-års single malt, Distillery Edition (fad 61 + 62) i sommers, som blev revet væk på åbningsdagen i vores nye besøgslokaler, og har været efterspurgt af mange af vores gæster siden.
Du har nu muligheden for at være med til at fylde et nyt 120 liters first-fill sherryfad af typen PX eller Oloroso i januar 2021, som vil blive tappet medio 2026 som en 5-års whisky.
Karamel destillat
Karamel destillatet er lavet af en blanding af vores pale malt og såkaldt karamelmalt, hvor man i maltprocessen omdanner hver enkelt bygkerne til en lille maltkaramel. Det giver lidt mindre alkohol men tilfører mørk maltsødme og en fantastisk aroma af brændt karamel og toffee. Ølbryggere har længe brugt den til at give smag, farve og flot skum i deres øl, men den er sjældent brugt til whisky.
120 liter Oloroso sherry fad
Fadet er ombygget fra 500 liters spanske sherry fade, som har været brugt 20-40 år til lagring af den tørre vinøse oloroso sherry fra Jerez eller Montilla. Det er det ”klassiske” Thy Whisky fad, som giver en smuk velafbalanceret whisky, med en intens, behagelig aroma af sherry, abrikoser og terroir (jord), som komplimenterer den mørke maltsødme og brændte karamelnoter helt perfekt.
120 liter PX sherry fad
Fadet er ombygget fra 500 liters spanske sherry fade, som har været brugt 20-40 år til lagring af den eftertragtede Pedro Ximenez sherry fra Jerez eller Montilla, som er lavet af det sidste pres af soltørrede druer med højt sukkerindhold. PX fadet giver whiskyen en rødbrunlig farve og en dyb sødme med noter af tørrede frugter og rosiner, som arbejder i det samme dybe søde smagsregister som karameldestillatet og gør den endnu mere intens.
Du kan følge whiskyens udvikling undervejs. Vi fylder sammen fadet, og du får en sample af den new-make som vi sammen fylder på fadet. Hvert år inviterer vi til fadejer-dag her på gården. Her kan du smage hvordan fadet udvikler sig, samtidig tager vi en fadprøve til dig.
Efter de tre års lagring tapper vi dine flasker på fadstyrke, præcis som det lå på fadet. Udbyttet efter afdampning (angel’s share) varierer fad for fad. Vi forventer ca. otte flasker på fadstyrke for hver andel på fem liter.
KORN: |
Odyssey Byg |
MALT: |
Pale malt, Karamel malt |
FAD: |
1st-fill Ex-Oloroso eller Ex-PX, 120 liter |
DYRKET AF: |
Gyrup, Denmark |
ALDER: |
3 år |
VOLUME
5 liter/andel |
ALKOHOL
63,5 % vol |