Beskrivelse
Større andele – samme pris
Vi har valgt at gå lidt ned i alkoholstyrke fra vores tidligere fadejerfade, og samtidig fylder vi ekstra destillat på. Vores produktion er blevet mere effektiv, og det skal komme jer til gode – hver andel er således nu 6 liter, en hel liter mere end tidligere – mens prisen uændret. Den lavere fadstyrke tror vi kan give en meget behagelig fadstyrke-whisky i sidste ende med et afdæmpet og balanceret udtræk af smag fra sherry fadene over de næste 5 år.
Den søde PX sherry
Du kan vælge mellem to forskellige fade. En 1st fill bourbon barrel, som skal lagres i 10 år, eller et 1st fill sherryfad af typen PX, som skal lagres i 5 år.
Dette er PX fadet, som fyldes med et destillat af pale malt.
Pale malt er vores ikke-røgede destillat lavet på den økologiske ‘Odyssey’ byg, som har de smagsnoter a maltsødme, støvet korn og frugtige aromaer, der er karakteristisk for en Thy Whisky.
Fadet er et 1st fill PX quarter cask, som har indeholdt den søde sherry i typisk 20-30 år. Sherryen har fjernet de bitre tanniner fra egetræet. I stedet trækker whiskyen varme og søde aromaer af mørk muscovado sukker og sukkerrør, fornemmelsen af gammel træ og en mundfylde, som virkeligt balancerer fint med destillatet til at skabe en whisky af høj kompleksitet.
Friske PX fade er aktive fade, så vi forventer at 5 års lagring er optimalt for at opnå en velbalanceret whisky og give en intens, sød og aromatisk whisky-oplevelse.
Andelen inkluderer:
– Certifikat som bevis på din anpart
– 6 liter økologisk new-make, 59.5 % vol.
– Forventet 8-9 flasker whisky á 50 cl, tappet på fadstyrke.
– Påfyldning på dit fad.
– Lagring i cirka fem år frem til aftapning (2027-2028).
– Aftapning, flaskning og etikettering af den færdige whisky.
– Invitation til fadfyldning og fadejerdage når fadet fylder 2, 4 og 5 år
– Tre fadprøver, så du kan følge med i udviklingen.
– Alle forsikringer, punktafgifter og moms.
Fadandelen inkluderer ikke:
Fadet efter endt lagring