Fadandel – 2nd fill oloroso i 5 år

DKK 4.500

Bliv medejer af et Thy Whisky-fad og skab din egen økologiske danske single malt whisky. Vær med, når vi fylder fadet, følg udviklingen, og nyd resultatet med dine egne flasker Thy Whisky, når vi tapper fadet efter mindst fem år.

Du kan nu være med til at fylde et 60 liters 2nd fill oloroso-fad i september 2021, som vil blive tappet primo 2027 som en 5-års whisky.

Med eller uden bøgerøg
Du kan vælge mellem to af vores klassiske destillater: “Pale” og “Bøgerøg”

Det ikke-røgede destillat er lavet af vores pale malt af bygsorten Odyssey. Destillatet har en fyldig maltsødme og friske noter af citrus, en snert lakridsrod og nyhøstet korn. Destillatet arbejder rigtig godt sammen med sherryfadenes vinøse aftryk og noter af tørrede frugter, som vi kender det i vores whisky ‘Fjordboen’.

I det bøgerøgede destillat tilfører den bløde røg fylde, sødme og dybde til destillatet, som blander sig med de tørrede frugter fra olorosofadet og udvikler noter af lejrbål, pibetobak og lakrids.

50 liters 2nd fill Oloroso
Vi værdsætter mere og mere vores små 2nd-fill fades afdæmpede karakter, som giver mulighed for længere balanceret lagring end de helt friske sherryfade. Fadene er ombygget fra 500 liters fade, som i 20-40 år har lagret den tørre vinøse oloroso sherry fra Jerez eller Montilla. Det er det ”klassiske” Thy Whisky fad, som giver en smuk velafbalanceret whisky, med en intens, behagelig aroma af sherry, abrikoser og terroir (jord), som komplimenterer maltsødmen og bøgerøgen perfekt.

Du kan følge whiskyens udvikling undervejs. Vi fylder sammen fadet, og du får en sample af den new-make som vi sammen fylder på fadet. Tre gange undervejs inviterer vi til fadejer-dag her på gården. Her kan du smage hvordan fadet udvikler sig, samtidig tager vi en fadprøve til dig.

Efter de fem års lagring tapper vi dine flasker på fadstyrke, præcis som det lå på fadet. Udbyttet efter afdampning (Angel’s share) varierer fad for fad. Vi forventer syv til otte flasker på fadstyrke for hver andel på fem liter.

KORN: Odyssey Byg
MALT: Pale malt eller Bøgerøget malt
FAD: 2nd-fill Ex-Oloroso 50 liter
DYRKET AF: Gyrup, Denmark
ALDER: 5 år
VOLUME
5 liter/andel
ALKOHOL
63,5 % vol

Der er i alt sat 8 fade af 55 liter til salg som fadandele.

Opdatering d. 27/6: Der er stor efterspørgsel på sommerens fadandele. Vi har fundet 2 ekstra fade frem, så der i alt udbydes 10 fade.

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , , ,

Beskrivelse

Med andelen sikrer du dig en af andelene af et 50 liters 2nd fill oloroso fad, som fyldes med destillat af enten et bøgerøget eller urøget destillat . Fadet skal lagre i fem år. Fadene bliver fyldt d. 5. september 2021.

Andelen inkluderer:
– Certifikat som bevis på din anpart
– 5 liter økologisk new-make, 63.5 % vol.
– Forventet 8 flasker whisky, tappet på fadstyrke.
– Påfyldning på dit fad.
– Lagring i mindst fem år frem til aftapning (primo 2027).
– Aftapning, flaskning og etiketering af den færdige whisky.
– Invitation til fadfyldning og fadejerdage når fadet fylder 2, 4 og ved tapning (primo 2027)
– Tre fadprøver, så du kan følge med i udviklingen.
– Alle forsikringer, punktafgifter og moms.

Fadandelen indkluderer ikke:
Fadet efter endt lagring

Betingelser for fadandele