Vi har bygget vores eget malteri

Vi har bygget vores eget malteri

Nu er det slut med at sende vores korn til Tyskland. Efter flere års planlægning har vi bygget vores eget malteri, hvor vi kan lave vores korn til malt. Dermed er vi et skridt nærmere en whisky som ikke forlader gårdens jorde, fra vi sår marken til vi tapper whiskyen.

Malteriet er et tromlemalteri med kapacitet på 6 tons. Det er meget. Meget mere end vi skal bruge til at lave whisky. Men vi vil det lokale korn, og det er der heldigvis mange andre som også vil. Både mikrobryggere og -destillerier. Derfor har vi lavet Danmarks første specialmalteri, hvor vi kan lave hele spektret af malt til whisky og øl. Vi kan riste, karamelisere og malte mange forskellige typer korn, fra byg eller rug til spelt og emmer.

Kom forbi på vores rundvisninger og whiskysmagninger, hvor vi viser det hele frem.